January: Spain!

I just came home from a one month long trip to Spain. Spain is really something special for me and thats why I return every single winter to try super hard routes and hang out with my friends.

This trip we climbed mainly in Margalef.
I did not have any expectations. I went to Spain to enjoy climbing, and if I found something I wanted to dedicate my time to, I would allow myself that. But no goals set. Just the idea that, as a result of being way stronger than the previous winter, maybe I could climb something in the 8c- range.
In Margalef there are so many hard routes, so you just pick the one that works for you and try hard. Therefore I spent a lot of time trying different hard routes to try to find a project to dive into.
























After a couple of weeks I found out that L'espiadimonis 8c was a good route for me.
The route can be divided into 3 parts. The first, lower part is climbing on small, sharp, 2-finger pockets. Even tough there was some hard moves I found out I could climb the first part very fast. In this way I could save a lot of energy for the hardest part.
After the first part comes the crux. It revolves around a series of four holds. Either you skip a small, sharp mono with right hand and go directly to a good hold. This beta makes you very stretched out and you have to do a kneedrop-smear on a very bad and slippery foothold. That did not work for me. Therefore I worked out this different beta. My new way of solving the crux involved going with the "wrong" hand to the first hold, so I ended up crossing to the mono pocket.
I found out that I could fit the back-2 fingers into the mono. So instead of trying to cross to a small mono I could suddenly put a lot more power onto the hold with two fingers.
I had to jump from the back-2 finger pocket and take the swing, but it did not feel as hard as I thought.

 
It took me some time to force the fingers into the small pocket. It meant that I had to be semi fresh in right arm to hold on until the fingers were in place. As a result I worked my way back down the route to find small transitions between holds where I could rest my right arm. It was essential to make sure that the right arm had as much power as possible for the lockoff.
After the crux you get two bummer jugs and after there is around 10 meters climbing left on good holds. On the paper the route is over, but some of the moves are a bit tricky so you could definitely make a mistake at the end.

I went to Spain with good power and bad endurance. So the big deal on L'espiadimonis was to climb the whole thing..

As the redpoint battle unfolded I got some bad cuts. So with tape on my fingers they got thicker and it became more tricky to fit two fingers into the crux pocket. My hope of succeeding with this beta disappeared a bit, but the fight continued. Unfortunately I did not manage to put it all together and send the route.

When climbing at your limit its important to get into the right mindset to be able to succeed on the route. On this trip I really struggled with my head. I could not find that will to climb my projects. And at the same time it felt right to just wake up every morning, no expectations, go climb, try hard and enjoy that rhythm. I felt like I was waiting until it felt right to climb the route, but it never felt just perfect.

When I sit back and think about it I tend to get a bit angry at myself. I was there, right in front of a beautiful route in the most beautiful setting. How could I not care about climbing this route? Well I know that I cared, but maybe I did not try 100% every time.. But why not?
I have told myself that I needed exactly what happened: I went climbing every day, tried hard and had fun. Thats a lifestyle and that is the lifestyle I am so closely related to.
Climbing can teach me so many things and on this trip I learned some important things that will make me evolve as a climber and as a person. I am very excited to have spend one more winter in the best sports climbing destination in Europe.

See what I think about the climbing in Margalef and some good burns on L'espiadimonis 8c right here:

I have left Spain with a lot of projects. I can see myself climbing them pretty fast if I get the opportunity. Now I am back to my daily routine with training and routesetting. The journey continues and I am looking forward to where it takes me next.


B.

Film session!

I dag sætter vi det helt store kamera udstyr op for at få filmet de svære ruter på museumsvæggen.

Jeg håber på at kunne gå første del af det nye projekt som nok tjekker ind et sted mellem 8a og 8b. Ruten har et markant kompressions crux hvor det er umuligt at sætte fødderne rigtigt, og dermed er balancen helt skæv. Den fulde linje er ca 8b/8b+ da der efter første anker kommer endnu et crux. 

Efter det seneste års klatring har jeg fået lidt mere erfaring i de svære grader og det gør det derfor lidt lettere at vurdere graderne på de nye projekter. 

Det gamle projekt jeg boltede sidste år er ekstremt svært. Virkelig meget sværere end de ruter jeg har prøvet i både Sverige og Spanien. 

Måske har vi også den magiske 9a grad i Danmark? 

I aften rykker vi kameraerne til boulder projektet hvor temperaturen burde være faldet lidt. Forhåbentlig går det også godt der! Jeg smider lidt billeder på bloggen i aften. 

B. 

Gbg igen!

I denne weekend tog jeg til Göteborg med nogle venner. Vi havde besluttet at tage til en, for os, ny væg i Hållsunga. Væggen er super fin og minder lidt om granitten på Viks Kile. Jeg havde set i guidebogen at der både var 8b+, 8b og 8a+ ruter på væggen, så jeg ville få massere at trække i.

Jeg lagde ud med at flashe Funky Business 7b+. Det er en super fin rute med 3 velfortjente stjerner. Sjov klatring op til et funky crux og en rigtig sjov afslutning.
Der er en variant afslutning som gør ruten 8b+. Jeg prøvede den, men fandt det ikke sjovt at skulle klatre ca. 7a op til sidste bolt og så lave et boulderproblem. Derfor gik jeg på Back to Business 8b, som går fra bunden af den let overhængende væg og helt til toppen. Det er igen super klatring på sjove sekvenser og vilde betaer. Guiden siger "ujævn", men jeg fandt et godt flow ved at bevæge kroppen fra position til position hele tiden. Jeg klatrede Back to Business i 2-go.

Det var fedt at tage endnu et skridt imod at forstå graderingerne i Göteborg. Især 8-graderne kan lære mig hvordan man kan gradere granit. Det er noget jeg vil bruge når jeg til sommer skal forsøge at klatre/gradere nogle af projekterne på Bornholm.

Der kom desværre ikke så mange billeder ud af turen, men Hållsunga er fantastisk og bestemt værd et besøg!

Nye projekter åbnet!

Jeg har klatret med Mark de sidste par dage som er helt fyldt med energi og mod på at prøve nye ruter - det smitter, så vi giver den god gas i disse dage. I går stoppede regnen kl 12 - tidligere end forventet. Vi gav klipperne 2 timer og så kørte vi ud, med forhåbningsfulde blikke, for at finde tørre ruter.
Finestra var sjovt nok tørrere end den solfyldte Espadellas sektor. Jeg hoppede på Aitzol 8c og løb alle bevægelser igennem. Ruten har et hårdt crux ca. 20 meter oppe og derefter endnu 3 pumpende bolte til toppen. Rebet er efterhånden ret slidt så der gik hul på sokken undervejs. Derfor måtte jeg fires ned og prøve igen på den anden ende. Jeg gav den et forsøg fra bunden og linkede helt op til midten af cruxet - 4 bevægelser fra ruten er færdig! Fedt med progression på flere projekter.

Bagefter gik jeg på Victimes del Passat 8c. Ruten ligger på Finestra's mega overhæng (ca 45-50' overhæng og ca 17-20 meter langt). Desværre var ruten våd allerede halvvejs, så jeg nåede ikke at prøve de vildeste bevægelser på ruten.

I dag er det tilbage på Aitzol og Victimes Del Passat. Hvis varianten, halvvejs oppe mod højre, Victimes del Futur 8c+ er mere tør så går jeg på den. Den linje er nemlig lidt pænere og mere tiltalende.

Let's see how it goes ;)

Omar Galef.. ohh, Margalef!

Tiden flyver afsted og jeg har ikke fået skrevet så meget på bloggen den sidste tid. Det skal der laves om på. Jeg har gang i en masse forskellige ting som jeg er meget motiveret på at fortælle om.

Jeg har været en del på Kjuge her i det nye år. Jeg har fokuseret på linjer der ikke er klatret endnu, så jeg har ikke lavet nogle nævneværdige ticks. Derimod har jeg fundet både nye og gamle projekter som jeg er super motiveret på at klatre. De gamle projekter er jeg ikke den eneste der har forsøgt sig på, så lige nu er jeg fokuseret på de nye linjer jeg har fundet. Det af projekterne som er af højeste kvalitet står helt skarpt på et overhængende face som ikke har andre features. Det har ikke haft kalk på i de år jeg har besøgt Kjuge og det var ikke rigtig renset før jeg tog fat. Jeg har arbejdet de første bevægelser som er utrolig komplekse og meget anderledes fra hvad Kjuge ellers har at byde på. Linjen følger en gaston kant i midten af facet med en dybde på 15 cm. Kanten har altså plads til hele hånden, men vinklen er mere åben end 90 grader så det er nærmest umuligt at holde den frontalt. Desuden hælder blokken 20-25 grader overhængende. Langt fra er blokken og linjen meget flot, men også meget underspillet. Jeg havde ved første øjekast ikke set hvilke bevægelser der lå gemt i linjen. Den måde man skal bevæge kroppen og tweake på skulderbevægelser har jeg aldrig set før på Kjuge. Det gør ondt helt ind i mindten af brystkassen bare at komme ind i startbevægelsen - (det tager jeg som et tegn på at min krop ikke har været udsat for den slags bevægelser særlig ofte). Jeg er startet på den her linje fordi jeg kan mærke at jeg kan lave den hurtigt. Jeg ville skyde på at den vejer ind et sted mellem 8A og 8B. Dette projekt er det "letteste" af de projekter jeg er motiveret på at klatre.

Projekt: Dette er gastonprojektet. ca. 8A-8B

 Alt i alt har jeg udset mig 30-40 linjer som stadig er værd at åbne på Kjugekull, så det er bare om at komme i gang med knofedtet ;-).

Projekt: Fokus ca. 8A - en crimpklassiker når den bliver klatret. 

Projekt: Denne linje er ultimativt det sværeste jeg har prøvet på Kjuge. Bevægelserne er også nogle af de bedste i skoven uden diskussion! ca. 8C

Projekt: Giganten over alle giganter. Megaprojektet Tunn Luft ca 8B+/C

_____________________

Siden jeg kom hjem fra nytårs turen har jeg kigget på billetter til Barcelona igen og købte billetter for en måned siden. På mandag flyver jeg til Margalef igen og bliver der en lille måned. Nu vil jeg have tid og ro til at dykke ned i de rigtige ruter og ikke forhaste noget som helst. Jeg glæder mig rigtig meget og har forsøgt at tweake formen her inden turen.

Jeg har måttet give lidt afkald på min maks-finger styrke for at presse noget mere powerendurance træning ind. Det har irriteret mig grænseløst ikke at kunne trække lige så hårdt som jeg plejer, men til gengæld kan jeg mærke en fremgang på pockets som de fleste cirkler har indeholdt..
Jeg håber på at komme tilbage til Margalef stærkere og med større batterier end på nytårsturen.

Jeg har fokuseret min træning på powerendurance cirkler på 25-45 bevægelser. For et par uger siden klatrede jeg lidt på +60 bevægelsers cirkler, men jeg følte ikke at jeg kunne få høj nok intensitet. Jeg har forsøgt at putte mere og mere bouldering ind i træningen igen. De sidste to uger har jeg virkelig forsøgt at få trukket i de helt små greb for at genvinde noget maks styrke. Jeg har skåret længden af mine sessions lidt ned og forsøger at gå fra træning så frisk som muligt. Kvalitet frem for kvantitet..

Beastmaker har jeg ladet ligge. Jeg savner træningerne på boardet, men jeg tror også det bliver en fordel at have ladet det ligge og så vende tilbage til repeaters træning om en måned.

Jeg er begyndt på campus træning. Det er noget jeg aldrig har lavet særlig meget, men som måske kan gavne at jeg eksperimenterer med. Det begynder jeg også lidt på når jeg kommer hjem igen..

Når jeg ikke har klatret så har jeg fokuseret al min kreative energi som rutebygger i Copenhagen Boulders. Jeg har forsøgt at sætte komplekse, anderledes, akavede og spændende problemer i Copenhagen Boulders. Mit mål er at gøre folk bedre til at klatre på deres respektive niveau. I denne periode er jeg dykket ned i de lettere graderinger for at sørge for at de problemer der bliver sat, præsenterer nye klatrere for så mange situationer og bevægelser som muligt.
Jeg føler virkelig at det der bliver sat i Copenhagen Boulders er nogle af Danmarks fineste problemer.

Arbejd-arbejd..

I mit hoved er dette basen for en kompleks, sjov og lærerig linje: 

Macroer og store flader uden greb..

Før i tiden, i Danmark, blev blokgraderingerne opnået ved at sætte gradvis mindre greb, gradvist længere fra hinanden. I min verden kan det kort betegnes "Russerklatring" eller højre/venstre- håndsklatring. Det er en "kedelig" form hvis alternativet er blokke som er tilpas komplekse, så at du som klatrer ikke er helt sikker på hvordan problemet går, men at du er meget motiveret på at prøve fordi problemet også er visuelt inspirerende. Så får du skabt situationer hvor både øvede og nye klatrere ender op med at lære noget de ikke allerede har i deres bevægelses repertoire. Og forhåbentlig giver det mulighed for at gøre det sværere på andre måder en at skrue på grebsstyrken og morphoen. Det er præcis det som jeg mener er målet på væggene: at alle scenarier og bevægelser optræder og at der ikke skal køres død i en stil.  

Oh, Margalef er jo en kendt størrelse for mig. Jeg har før nævnt ruter som jeg ville prøve og de ønsker står stadig ved magt. Jeg ville gerne have været stærkere end jeg er nu, men det kan man altid sige, så jeg har en ide om at troldmandskortet skal bruges i de situationer hvor det bliver svært. Altså er jeg begyndte at tro at jeg kan stole mere på min teknik når styrken ikke længere rækker. Motivationen er høj og jeg glæder mig rigtig meget! Jeg forsøger at holde bloggen opdateret under hele turen.

B.