Pakker igen for at tage til lufthavnen. Denne gang skal flyet bringe os hjem fra EM bouldering i Eindhoven. En veloverstået konkurrence med spænding til det sidste blandt favoritterne.
Jeg havde nogle nye ting som jeg ville prøve af. Eksperimentering med elementer i forberedelsen.
Ingen kaffe var første eksperiment. Jeg havde skåret det væk 1 uge op til konkurrencen. Ideen var at det kunne blive lettere at afstemme spændings niveauet. Det resulterede i at jeg ikke kunne komme op i gear. Jeg kunne ikke finde tændingen frem. Jeg var slet ikke spændt da jeg sad i isolationen og havde 1 min tilbage.
Og spændingen er det vigtigste. Jeg plejer nemlig at glæde mig til at komme på - til at skulle løse gåderne.
Jeg bliver nogle erfaringer rigere og kan tage det med til næste World Cup.
Her kommer lidt om kvalifikationen:
Isolation:
Alle er her. Verdens måske stærkeste samling fingre. Vi mangler kun USA og Canada, men de må vente til VM.
Russerne pendulerer mellem træner -hans lægetaske med energipiller og gele, og opvarmningsvæggen hvor de mindste greb bliver flået i stykker i en kombinationen af campustræk.
Østrigerne i samme tempo, samme overskud. Gui-Gui er stærk. Han skal forsøge at hive guldet hjem til Frankrig og jeg ville skyde på at han kommer rigtig langt (han varmer op på det samme som de andre, bare uden fødder).
Resten af feltet sidder og venter. Vi har et par timer der skal slås ihjel. Et par energiske gutter forsøger at huske favoritternes opvarmningsproblemer. Det giver bagslag - lussinger uddeles allerede i isolationen - ikke en god måde at varme op på.
1 blok.
Jeg er slet ikke spændt. Kan ikke finde det rigtige mind set frem. Har gået rundt i en tåge af træthed og nu skal jeg forsøge at kvalificere mig til semi finalen i EM.
01:20 min tilbage. Der er tryk på musikken og publikum er tændt. Folk toppe problemer her og der, men det er et stykke tid siden vi kunne tælle 5 publikumsbrøl pr deltager. Altså er de stærkeste allerede færdige. 01.00 min tilbage. Jeg tager sko på og kalker op. Jeg kan ikke finde ud af hvordan friktionen kommer til at blive. En lille vind blæser i det store telt, men kommer nok ikke til at hjælpe mig. 00:00min, to kasser, underclings og en stor sloper før slutgrebet. En icebreaker. Den lette blok som skal få brudt isen hos de nervøse. Jeg er ikke nervøs, men ville gøre alt for at jeg var.
Første træk, andet, tredje, sloper og top. Flash af første og hurtigt tilbage til iso.
2 blok.
Crimps. Guf for mig. Jeg ser en god flash mulighed, men ved at hældningen kommer til af snyde. Første træk lidt ude af balance. Andet træk. Zone. En incut crimp jeg får godt fat i. Næste greb er smør. Jeg kan slet ikke få fat i det. Flere forsøg går med at prøve at holde grebet. Det er så tæt på slutgrebet at jeg overvejer at gå direkte til toppen. Tiden løber og jeg når ikke at afslutte..
3 blok.
Dynamisk og tungt tema. Her skal de fleste skilles fra. Et flash er nødvendig for semi. Jeg får ret godt fat og kommer let forbi det dynamiske træk. Et heelhook og jeg har zonen. Igen føles det som smør. Kan slet ikke trække i grebet. Friktionen er ikke eksisterende. Har efterhånden opdaget at de ikke kan børste de højeste greb på problemerne.
Må gå tomhændet derfra. Stadig ingen tænding. Irriterende når jeg nu står her.
4 blok.
Crimps og kryds på egen akse. Burde være noget for mig. Første indtryk er at det er ret let. Langt kryds, crimp, høj gaston og lockoff mod slutgrebet. Smut! Foden ryger af. Min sko er så slidt at gummiet ruller når jeg lægger vægt i det lille fodtrin. Normalt en bevægelse jeg er super komfortabel i. Prøver igen. Bunden er super let nu. Langt kryds til en crimp, gaston med højre og venstre fod endnu engang på fodtrinnet. Smut. Samme problem. 00:20 sek tilbage. Ikke tid til endnu et forsøg. Den top skulle jeg bare have haft. Super ærgerligt.
5 blok
Slab. Plejer at være heldig på slab problemerne. To slopere som start greb, en god højre fod og en super dårlig venstre. Den havde et tykt lag gummi efter alle de forrige sko der er smuttet af den. Og kalken på madrassen hjælper ikke. Kunne ikke finde balancen i mantle-bevægelsen til zonen. Følte det umuligt at rejse sig efter omstændighederne.
Kunne mærke at dette heller ikke ville blive min 2 top.
Alt i alt føltes det "lettere" på blokkene. Jeg føler fremgang og at jeg har mere at trække med. På en god dag er jeg ikke langt fra 3 toppe. Jeg er glad for hvad udfaldet blev for jeg har igen lært meget om hvordan jeg skal forberede mig - og hvordan jeg ikke skal.
Det er også fint at få sammenlignet mit niveau med Europas elite. De er ikke langt væk ;)
Nu skal der spares op, så jeg forhåbentlig har råd til NM i Stockholm om et par uger.
B.
