January: Spain!

I just came home from a one month long trip to Spain. Spain is really something special for me and thats why I return every single winter to try super hard routes and hang out with my friends.

This trip we climbed mainly in Margalef.
I did not have any expectations. I went to Spain to enjoy climbing, and if I found something I wanted to dedicate my time to, I would allow myself that. But no goals set. Just the idea that, as a result of being way stronger than the previous winter, maybe I could climb something in the 8c- range.
In Margalef there are so many hard routes, so you just pick the one that works for you and try hard. Therefore I spent a lot of time trying different hard routes to try to find a project to dive into.
























After a couple of weeks I found out that L'espiadimonis 8c was a good route for me.
The route can be divided into 3 parts. The first, lower part is climbing on small, sharp, 2-finger pockets. Even tough there was some hard moves I found out I could climb the first part very fast. In this way I could save a lot of energy for the hardest part.
After the first part comes the crux. It revolves around a series of four holds. Either you skip a small, sharp mono with right hand and go directly to a good hold. This beta makes you very stretched out and you have to do a kneedrop-smear on a very bad and slippery foothold. That did not work for me. Therefore I worked out this different beta. My new way of solving the crux involved going with the "wrong" hand to the first hold, so I ended up crossing to the mono pocket.
I found out that I could fit the back-2 fingers into the mono. So instead of trying to cross to a small mono I could suddenly put a lot more power onto the hold with two fingers.
I had to jump from the back-2 finger pocket and take the swing, but it did not feel as hard as I thought.

 
It took me some time to force the fingers into the small pocket. It meant that I had to be semi fresh in right arm to hold on until the fingers were in place. As a result I worked my way back down the route to find small transitions between holds where I could rest my right arm. It was essential to make sure that the right arm had as much power as possible for the lockoff.
After the crux you get two bummer jugs and after there is around 10 meters climbing left on good holds. On the paper the route is over, but some of the moves are a bit tricky so you could definitely make a mistake at the end.

I went to Spain with good power and bad endurance. So the big deal on L'espiadimonis was to climb the whole thing..

As the redpoint battle unfolded I got some bad cuts. So with tape on my fingers they got thicker and it became more tricky to fit two fingers into the crux pocket. My hope of succeeding with this beta disappeared a bit, but the fight continued. Unfortunately I did not manage to put it all together and send the route.

When climbing at your limit its important to get into the right mindset to be able to succeed on the route. On this trip I really struggled with my head. I could not find that will to climb my projects. And at the same time it felt right to just wake up every morning, no expectations, go climb, try hard and enjoy that rhythm. I felt like I was waiting until it felt right to climb the route, but it never felt just perfect.

When I sit back and think about it I tend to get a bit angry at myself. I was there, right in front of a beautiful route in the most beautiful setting. How could I not care about climbing this route? Well I know that I cared, but maybe I did not try 100% every time.. But why not?
I have told myself that I needed exactly what happened: I went climbing every day, tried hard and had fun. Thats a lifestyle and that is the lifestyle I am so closely related to.
Climbing can teach me so many things and on this trip I learned some important things that will make me evolve as a climber and as a person. I am very excited to have spend one more winter in the best sports climbing destination in Europe.

See what I think about the climbing in Margalef and some good burns on L'espiadimonis 8c right here:

I have left Spain with a lot of projects. I can see myself climbing them pretty fast if I get the opportunity. Now I am back to my daily routine with training and routesetting. The journey continues and I am looking forward to where it takes me next.


B.

DTU - Bloc Comp & CB Cup

Jeg har været lidt tavs siden jeg kom hjem fra Spanien. Jeg har forsøgt at opdrive eventuelle billeder af klatringen fra Spanien, men uden held. Jeg er åbnetbart dårlig til at få taget billeder når jeg klatrer, for når jeg egentlig tænker over det har jeg heller ikke rigtig noget fra tidligere ture.. Det er noget jeg skal have lavet om på i fremtiden. Og første skridt må være at alliere mig med en person med et bad-ass kamera og en god portion tålmodighed.

Efter turen til Spanien har jeg arbejdet på at komme ind i min daglige/ugentligt rytme som rutebygger i Copenhagen Boulders. Det føles altid så fremmed at komme tilbage på plastic, så jeg har brugt noget tid på at finde det nysgerrige, kreative drive frem, der førhen fik mig til at eksperimentere med hvad jeg kunne sætte på væggene i CB. Jeg er ved at være "back-in-business" og er begyndt at se frem til Cph Boulders Cup'en d. 27 april, hvor jeg allerede har en ret god ide om hvad der kommer til at sidde på væggene. Hvis jeg tilnærmelsesvis kan sætte lige så kreativt som ideerne oppe i mit hoved, ja, så bliver det en god dag :) Det ville være fint at tage det hele et niveau videre fra sidste omgang i januar. Der var nogen der synes at det var noget af det bedste der var blevet sat i DK, men der vil jeg ydmygt sige; vi er blevet bedre til at skrue og har efterhånden en ordentlig portion erfaring, både med konkurrencer og med at opfylde kravene fra hverdagens brugere af CB.
Vi har fået skabt dette rum, med denne sammentømrede gruppe af rutebyggere, som skubber og inspirerer hinanden til at turde sætte mere ekstreme, akavede, komplekse og kreative blokke end nogensinde før. Udfordringen er at kunne gøre det i alle sværhedsgrader og det er det vi leger med hver dag. Det er det som skal kunne tage den næste konkurrence en nøk videre, og jeg er ikke i tvivl om at man får sig en på opleveren hvis man dukker op d. 27 april. Jeg glæder mig ihvertfald som et lille barn til at svinge med tryllestaven over gryden med plasticgreb!

Dette billede er fra dagen hvor jeg gik Vampiros Hippie 8c. Jeg sidder under Transilvania 8a som lige er blevet flashet. Frokosten afsluttede dagen og gjorde klart for mig hvor meget (og hvor lidt) der skal til for at klatre svært. Jeg indså hvor meget mere jeg har at byde på, hvis blot jeg får chancen. Det var super inspirerende at opdage at dette blot er en milepæl som er blevet passeret og at den næste er der ude og venter. 

Efter turen har jeg haft fokus på at få råstyrken helt tunet op igen. Jeg hængt på Beastmaker 2000 og trænet meget core. Det er allerede begyndt at give resultater efter blot 2 uger! Det bekræfter min teori om at følelsen af at være blevet svagere efter en tur blot er en illusion i hjernen: Min træning i de 2 uger har været rekrutering af musklerne. Hvor god/hurtig min hjerne har været til at sende signaler til musklerne. Det kommer ekstremt hurtigt tilbage, frem for tiden det ville tage at opbygge et til to års styrketræning.

I morgen tager jeg til DTU for at tage en føler på hvor jeg står med min mental træning og min taktik til konkurrencer. Jeg håber på at kunne nå en eller flere World Cups i slutningen af året, så dette bliver en god indikation. Jeg glæder mig til en hyggelig dag i den lille klub.

B.

Nye projekter åbnet!

Jeg har klatret med Mark de sidste par dage som er helt fyldt med energi og mod på at prøve nye ruter - det smitter, så vi giver den god gas i disse dage. I går stoppede regnen kl 12 - tidligere end forventet. Vi gav klipperne 2 timer og så kørte vi ud, med forhåbningsfulde blikke, for at finde tørre ruter.
Finestra var sjovt nok tørrere end den solfyldte Espadellas sektor. Jeg hoppede på Aitzol 8c og løb alle bevægelser igennem. Ruten har et hårdt crux ca. 20 meter oppe og derefter endnu 3 pumpende bolte til toppen. Rebet er efterhånden ret slidt så der gik hul på sokken undervejs. Derfor måtte jeg fires ned og prøve igen på den anden ende. Jeg gav den et forsøg fra bunden og linkede helt op til midten af cruxet - 4 bevægelser fra ruten er færdig! Fedt med progression på flere projekter.

Bagefter gik jeg på Victimes del Passat 8c. Ruten ligger på Finestra's mega overhæng (ca 45-50' overhæng og ca 17-20 meter langt). Desværre var ruten våd allerede halvvejs, så jeg nåede ikke at prøve de vildeste bevægelser på ruten.

I dag er det tilbage på Aitzol og Victimes Del Passat. Hvis varianten, halvvejs oppe mod højre, Victimes del Futur 8c+ er mere tør så går jeg på den. Den linje er nemlig lidt pænere og mere tiltalende.

Let's see how it goes ;)

Regn, regn, regn..

Nå, jeg er ved at være inde i en uheldig strøm af hviledage grundet regn. I dag skulle der have været perfekt vejr, men nu sidder jeg igen indendørs og tæller våde timer. Slyngerne hænger stadig på Vampiros Hippies projektet. Flere greb er våde, så jeg har klatret en masse andet imens jeg venter på perfekte forhold. Jeg linker hele ruten helt op til den sidste serie våde greb på hvert forsøg. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at jeg når ankeret om et par dage. Der skal bare være 3 tørre dage i træk. De næste dage må jeg søge mere overhængende sektorere (Finestra og Tenebres). Jeg vil gerne lege på Victimes del Passat 8c og Victimes del Futur 8c+. Superlinjen perfecto Mundo 9a ligger også på Finestra og ser tør ud. Hvis Aitzol 8c har slynger så er den også meget højt på ønskelisten.
Hvis alt er drivende vådt så går der flere tiltalende linjer i mega taget på Tenebres.

Jeg har krydsede fingre for gode forhold de kommende dage og forhåbentlig nogle fine linjer i posen :)




Billedet er fra Raco de la Coma Closa. Linjen hedder La Perla og er graderet 8b. Den fangede øjeblikkeligt min opmærksomhed da tufa formationerne ser helt vanvittige ud. Kunne være sjovt at pinche igennem!

Raco De La Finestra - Refugio Margalef

Så er jeg endelig i Spanien og der er taget hul på en lille måneds klatring!

Turen startede med at Iberia og Vueling strejkede, jeg mistede billetten, lejebilen og måtte købe det hele på ny, desværre til mange flere penge.

Oveni landede jeg sammen med Jonatan og Esben kl 02 i Margalef og refugiet var lukket, så vi måtte sove i bilen. En dårlig nat hvor jeg ikke fik sovet meget så første dag på ruterne tog jeg det langsomt og chillede i solen.

I dag var vi på Raco De La Espadellas - Margalefs' Ceüse. Jeg ville starte turen ud med at få lukket ONG 8a+ som har har prøvet på andre ture. Efter skiftevis at have sikret og varmet op gik jeg ret kold på. Jeg ville bare sætte slyngerne, men pressede på da forsøget var ret godt. Jeg endte med at kunne holde armene helt friske og ryste ud på hele ruten. Den føltes utrolig let. Det gjorde at jeg følte mig sikker i at sigte højt på denne tur!

Ciao!

PS.
Tjek billedet fra lufthavnen.. Man må ikke have shampoo med i bagagen, men en kniv er ok!?!?