Nå, jeg er ved at være inde i en uheldig strøm af hviledage grundet regn. I dag skulle der have været perfekt vejr, men nu sidder jeg igen indendørs og tæller våde timer. Slyngerne hænger stadig på Vampiros Hippies projektet. Flere greb er våde, så jeg har klatret en masse andet imens jeg venter på perfekte forhold. Jeg linker hele ruten helt op til den sidste serie våde greb på hvert forsøg. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at jeg når ankeret om et par dage. Der skal bare være 3 tørre dage i træk. De næste dage må jeg søge mere overhængende sektorere (Finestra og Tenebres). Jeg vil gerne lege på Victimes del Passat 8c og Victimes del Futur 8c+. Superlinjen perfecto Mundo 9a ligger også på Finestra og ser tør ud. Hvis Aitzol 8c har slynger så er den også meget højt på ønskelisten.
Hvis alt er drivende vådt så går der flere tiltalende linjer i mega taget på Tenebres.
Jeg har krydsede fingre for gode forhold de kommende dage og forhåbentlig nogle fine linjer i posen :)
Billedet er fra Raco de la Coma Closa. Linjen hedder La Perla og er graderet 8b. Den fangede øjeblikkeligt min opmærksomhed da tufa formationerne ser helt vanvittige ud. Kunne være sjovt at pinche igennem!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar