fredag den 5. april 2013

DTU - Bloc Comp & CB Cup

Jeg har været lidt tavs siden jeg kom hjem fra Spanien. Jeg har forsøgt at opdrive eventuelle billeder af klatringen fra Spanien, men uden held. Jeg er åbnetbart dårlig til at få taget billeder når jeg klatrer, for når jeg egentlig tænker over det har jeg heller ikke rigtig noget fra tidligere ture.. Det er noget jeg skal have lavet om på i fremtiden. Og første skridt må være at alliere mig med en person med et bad-ass kamera og en god portion tålmodighed.

Efter turen til Spanien har jeg arbejdet på at komme ind i min daglige/ugentligt rytme som rutebygger i Copenhagen Boulders. Det føles altid så fremmed at komme tilbage på plastic, så jeg har brugt noget tid på at finde det nysgerrige, kreative drive frem, der førhen fik mig til at eksperimentere med hvad jeg kunne sætte på væggene i CB. Jeg er ved at være "back-in-business" og er begyndt at se frem til Cph Boulders Cup'en d. 27 april, hvor jeg allerede har en ret god ide om hvad der kommer til at sidde på væggene. Hvis jeg tilnærmelsesvis kan sætte lige så kreativt som ideerne oppe i mit hoved, ja, så bliver det en god dag :) Det ville være fint at tage det hele et niveau videre fra sidste omgang i januar. Der var nogen der synes at det var noget af det bedste der var blevet sat i DK, men der vil jeg ydmygt sige; vi er blevet bedre til at skrue og har efterhånden en ordentlig portion erfaring, både med konkurrencer og med at opfylde kravene fra hverdagens brugere af CB.
Vi har fået skabt dette rum, med denne sammentømrede gruppe af rutebyggere, som skubber og inspirerer hinanden til at turde sætte mere ekstreme, akavede, komplekse og kreative blokke end nogensinde før. Udfordringen er at kunne gøre det i alle sværhedsgrader og det er det vi leger med hver dag. Det er det som skal kunne tage den næste konkurrence en nøk videre, og jeg er ikke i tvivl om at man får sig en på opleveren hvis man dukker op d. 27 april. Jeg glæder mig ihvertfald som et lille barn til at svinge med tryllestaven over gryden med plasticgreb!


Dette billede er fra dagen hvor jeg gik Vampiros Hippie 8c. Jeg sidder under Transilvania 8a som lige er blevet flashet. Frokosten afsluttede dagen og gjorde klart for mig hvor meget (og hvor lidt) der skal til for at klatre svært. Jeg indså hvor meget mere jeg har at byde på, hvis blot jeg får chancen. Det var super inspirerende at opdage at dette blot er en milepæl som er blevet passeret og at den næste er der ude og venter. 

Efter turen har jeg haft fokus på at få råstyrken helt tunet op igen. Jeg hængt på Beastmaker 2000 og trænet meget core. Det er allerede begyndt at give resultater efter blot 2 uger! Det bekræfter min teori om at følelsen af at være blevet svagere efter en tur blot er en illusion i hjernen: Min træning i de 2 uger har været rekrutering af musklerne. Hvor god/hurtig min hjerne har været til at sende signaler til musklerne. Det kommer ekstremt hurtigt tilbage, frem for tiden det ville tage at opbygge et til to års styrketræning.

I morgen tager jeg til DTU for at tage en føler på hvor jeg står med min mental træning og min taktik til konkurrencer. Jeg håber på at kunne nå en eller flere World Cups i slutningen af året, så dette bliver en god indikation. Jeg glæder mig til en hyggelig dag i den lille klub.

B.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar