fredag den 30. august 2013

European Championships Bouldering 2013

Det er efterhånden længe siden jeg er kommet hjem fra Bornholm. Jeg har lovet at skrive en længere beretning fra oplevelserne på øen - jeg har endda video materiale som gerne skulle blive til en lille film. Det kommer snart..

Nu handler det om at være stærk. At være præcis. Fokuseret. Afbalanceret og parat. Parat til EM, i bouldering, i Eindhoven, Holland. 

Jeg sidder i skrivende stund i toget med de sidste ting jeg skal bruge for at kunne pakke færdig. Kl 13 står jeg i lufthavnen sammen med Robin og Katrine. Og i morgen foran publikum til endnu en konkurrence i verdensklasse! 

Jeg har glædet mig meget, rigtig meget, men min forberedelsesperiode har været hektisk og stresset. Jeg har næsten ikke haft tid til at slappe af og fokusere indad. Derfor sidder jeg nu med en blandet følelse i maven. Jeg ved ikke hvordan det kommer til at gå, eller hvordan armene føles på dagen, men jeg er også lige glad. For det må ikke blive for vigtigt. Hvis det bliver for vigtigt kan jeg ikke fokusere på det legende element i min klatring. Og det er nødvendigt for at klatre rigtig, rigtig godt. 

Til gengæld har jeg fundet følelsen fra sidste års VM deltagelse: den nysgerrige følelse af at få lov til at prøve at løse boulderproblemer i særklasse. Den ydmyg og respekterede holdning til et sæt bevægelser som skal danses og udføres perfekt. 
Ligesom VM har jeg denne gang også chancen for at klatre på Jacky Godoffe blokke. Og det er helt klart et af de store højdepunkter! 

Lad de rød-hvide klaphatte akkompagnere samtlige livestreams fra Danmark og må den danske deltagelse række så langt som muligt! 

Live Stream program: 

Lørdag kl 9: Women Q

Lørdag kl 14.30: Men Q

Søndag kl 12: Men & Women Semi Finals

Der er rigtig mange som ser Live Stream samtidig så vær tålmodig med forbindelsen. Husk at opdatere siden hvis det går helt galt. 

God Weekend! 

B. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar