Lapis Bloc Comp Vol. 1

Så er der kommet videoer fra Lapis Bloc Comp Vol. 1 i Ribe Klatreklub. Jeg har lagt dem under fanebladet (VIDEOER). Enjoy ;)

Med 36V Bosch i selen..

Efter et vellykket kursus har jeg haft tid til at se tilbage på weekendens begivenheder. Jeg har boltet en ny rute på Laustvæggen i Moseløkken stenbrud (her) og lært meget om processen og teknikkerne bag etablering af nye ruter..
Laustvæggen er en 45 meter høj vertikal/slab væg. Stilen er meget teknisk med fodbetaer og rigtig guf for folk der forstår at danse på klippen. Bestemt ikke en hjemmebane for store, stærke skinkearme ;).

Museumsvæggen har ikke været nogen skuffelse!  
At bolte en rute tager alt fra 1 dag til 1 uge. Det kan være et kæmpe rensearbejde, og en lang process, men lige så befriende er det at stå for foden af væggen, binde sig ind i rebet og sætte første quick-draw i en nylimet bolt der ikke sad der en dag forinden. Museumsvæggen er af bedre kvalitet end jeg først havde set. Den kræver næsten ingen rensearbejde og granitten er af en meget massiv type. Grebene er enten meget slopede bælter eller revner som kan crimpes. Ellers er den helt blank - og 35 / 40 grader overhængende i toppen!! Et vidunder på dansk grund.

Jeg vil ikke sige så meget om hvor svært jeg tænker ruterne kan være, men jeg er overbevist om at vi i fremtiden står overfor dilemmaet med at skulle vælge mellem en Göteborgtur eller en Bornholmtur.

Jeg håber på at kunne bolte resten af museumsvæggen inden Bornholm Rock Master i August. Jeg vil opfordre alle til at deltage da det kan være en god øjenåbner for hvor sjov et granitbrud kan være.

-------*-------

I weekenden fik vi mulighed for at kigge lidt på andre brud og vægge. F.eks. nåede vi forbi Opalsøen og dens vægge. Jeg kan forstå at der har været store og lange forhandlinger om at få lov til at bolte ruterne på de store flotte vægge. Der er noget af klippen der er fredet pga. fugle, men det ville let kunne arrangeres sådan at man holder sig udenfor yngleperioden.. Et andet argument er at det at bolte væggene er et stort indhug i naturen, men det kan jeg heller ikke se logikken i.. Man kan jo evt. klatre ruterne med hulsikringer.. 

Jeg er virkelig motiveret for at komme noget mere til Bornholm og specielt fordi det er en ny motivationskilde. Fremtiden i dansk klatring vokser disse dage ;)

B.

Boltning af projekter på Bornholm!

Borebolt

Endelig er det blevet tid til at komme til Bornholm og bolte de projekter jeg så sidste år til Bornholm Rock Master eventet. Eventet blev afholdt i Moseløkken stenbrud hvor jeg fik vist en overhængende væg med potentielle 30 m. ruter!!

Allerede der blev min interesse vækket; kunne det være muligt at vi, på Bornholm, har svær dansk klatring? Tja det er det jeg er på vej derover for at finde ud af.. 
Hvad jeg så sidste år kan meget vel være blevet meget bedre oppe i mit hoved i mellemtiden, men jeg ved en ting med sikkerhed: 
- Væggen er overhængende
- Væggen er forholdsvis lang
- Væggen er ikke 100 % procent sprunget frem, så klippen er af meget høj kvalitet. 
- Og som det mest inspirerende: på væggen går der nogle tværgående slopede bånd. Båndene er nogle steder en hånds bredde og har en vinkel på ca. 40 grader.

Jeg skal bruge weekenden på et boltkursus for at lære teknikkerne. Hvad resultatet bliver ved jeg ikke endnu, men jeg håber på nogle nye ruter i meget høj kvalitet. 


Jeg vil opfordre alle til at deltage i dette års Bornholm Rock Master som bliver afholdt i samme stenbrud i august. De nye ruter bliver en del af konkurrencen som er en god mulighed for at få klatret dem sammen med en masse andre stærke danske klatrere! 


Her er Museumsvæggen: 

B. 

Spanien April

Det er efterhånden længe siden jeg sidst har skrevet et indlæg på bloggen. Der er sket meget så derfor er det også en fejl at jeg ikke har skrevet om det. 

Største begivenheder har været min tur til Spanien i april og min deltagelse i World Cuppen i Innsbruck. 

Spanien

D. 15 april tog jeg sammen med 7 andre til Rodellar i Spanien. Jeg havde et mål med turen: at presse mit redpoint niveau mest muligt. Jeg havde på forhånd udset mig følgende ruter jeg gerne ville nå at prøve: Welcome To Tijuana 8c, El Quebraley 8c, Los Inconformista 9a.. Listen var længere, men jeg vidste at jeg ville blive nødt til at kæmpe mere end nogensinde for bare at klippe ankeret på en af ovennævnte ruter.. 

Welcome To Tijuana. Det er en kort og intens rute hvor både bevægelser og klip er svære. Jeg havde dokket hele ruten sidste gang jeg besøgte Rodellar så jeg havde på forhånd forberedt underarmene på udfordringen. 

På dag 1 ville jeg gerne på ruten, sætte slyngerne og forberede kroppen på bevægelserne. Det gik godt og jeg forlod dalen med en god fornemmelse i maven. Anden dag begyndte jeg at arbejde rutens bevægelser, finde betaer, hvil, klip og flere betaer. Jeg kunne sidst på dagen klatre den i to hæng. 

Jeg har taget mange skridt siden jeg sidst var i Spanien året før. Jeg har arbejdet meget med mine styrker og bestemt også med mine svagheder. Jeg vidste dog ikke om det ville gøre nogen forskel på ruten. Min første fornemmelse var at det her ikke kunne være samme rute. Jeg kunne uden problemer lave alle bevægelser og sætte store dele sammen uden større anstrengelse. Det som virkede umuligt sidste år var legende let denne gang. Dog har min udholdenhed ikke været særlig god så det svære ville blive at sætte det hele sammen.

Det jeg ikke kunne forudse var at dette ville blive en mental kamp for mig. De følgende dage (dag 3-13) brugte jeg on-off på ruten. Jeg havde ca. 3 skud hver dag hvor jeg kom tættere og tættere på. Og når jeg faldt på et forsøg kunne jeg sidde lidt og derefter klatre hele ruten lige over første crux, igen og igen.. og igen; til sidst kunne jeg køre laps på ruten. 

Welcome To Tijuana er kort, ca. 16 meter. Den ligger på sektoren Cafe Solo. Cafe Solo er en ca 35 meter høj væg med en lille grotte ca 14 meter over jorden. Grotten er opstået ved floden der for tusinder af år siden har skåret sig ind i klippesiden. Derfor er grotten helt hvid og glat. Grebene på ruten er ekstrem åbne crimps og mærkelige trekantformer som kan pinches. Ruten starter svagt overhængende for derefter at løbe op i et 50 grader overhæng og slutte af ude af grotten på et 20 grader overhæng. 

Ruten starter med 4 træk på halvstore pinches. Derefter bliver man kastet direkte ud i første crux. Det starter i en halvleds undercling crimp. Derfra skal man have fødderne højt op under sig og deadpointe til en meget åben sloper. Jeg fandt en meget kryptisk beta hvor jeg "cykler" på nogle små fodtrin, får lagt en meget høj venstre hæl, låser af i den åbne sloper og klipper 3 slynge. Man hænger kun i en venstre hæl på en slopet kant og en meget slopet højrehånd, så 3 klip er meget psykisk belastende og det kan hurtigt få en ud af fokus. Efter klippet flyttede jeg kropsposition, tog en sidepull med højre hånd og skød til en meget lille trefinger gaston med venstre hånd. Denne bevægelse er center for første crux. Efter cruxet er der et hvil. Man hænger lige under midten af ruten og skal gøre sig klar til et endnu sværere crux og resten af ruten, uden flere hvil. 

Klippet inden 2 crux

Med et venstre smear og et højre heelhook skal man 

trække langt efter en trefinger gaston med højre hånd..

Det sværeste træk på ruten..

De sidste dage på ruten kom jeg på hvert skud op til den lille crimp sektion inden sidste træk til ankeret. Jeg havde en klar fornemmelse af at jeg var helt tæt på at sende ruten nu.. 

Regn.

Efter jeg endnu engang var faldet på sidste træk valgte jeg at tage en hviledag. Jeg følte at jeg skulle bruge al den energi jeg kunne få. Morgnen på hviledagen vågnede vi op til styrtende regn. Der var ikke andet at gøre end at køre til Lleida og få tiden til at gå. Dagen efter ville jeg forsøge igen, men igen var morgnen fyldt med regn. Det blev til to dage i træk med 29 mm regn pr dag. På 3 dag uden klatring gentog historien sig og jeg begyndte at blive urolig. Der var nu kun to dage til afrejsedag og jeg følte allerede jeg havde klatret ruten 1000 gange. Om Eftermiddagen tjekkede vi vejrudsigten og det tydede på at jeg ville få en enkelt chance dagen efter, dagen inden vi skulle rejse. Jeg forberedte mig på at give den alt hvad den kunne trække. Jeg havde endda forberedt mig på at bruge så mange forsøg som det var nødvendigt. 

Dagen derpå gik vi mod klipperne med blandede forventninger. Jeg forblev i troen på at min rute kunne være tør. Rodellar har før kunnet vise sig tør efter regnvejr og det tager gerne 2 dage for vandet at løbe igennem klippen..

Ved første øjekast så Cafe Solo sektoren tør ud. Det ændrede sig dog meget hurtigt da vi kom tæt på. ALT var drivende vådt. Jeg måtte se min chance forsvinde lige så hurtigt som det gode vejr. Resten af dagen gik med sjove onsights og en flad fornemmelse af at jeg godt kunnet have klatret ruten hvis jeg fik en chance til.. 

............................

Boulder World Cup Innsbruck 2012.

Gregers Gatzwiller og jeg tog til World Cup i Innsbruck d. 17-18 maj. Det kom der mange gode erfaringer og oplevelser ud af. Jeg har fået vækket en lyst til at deltage i de helt store konkurrencer og få flere gode oplevelser den vej. 

Der er blevet streamet en lang video af hele kvalifikationen på youtube. Jeg er på første filmede problem efter 02:19:00 timer. 

Tjek det ud hvis du lyster: 

http://www.youtube.com/watch?v=E3hSm6zZu3s

  

B.