fredag den 1. juni 2012

Spanien April

Det er efterhånden længe siden jeg sidst har skrevet et indlæg på bloggen. Der er sket meget så derfor er det også en fejl at jeg ikke har skrevet om det. 
Største begivenheder har været min tur til Spanien i april og min deltagelse i World Cuppen i Innsbruck. 

Spanien
D. 15 april tog jeg sammen med 7 andre til Rodellar i Spanien. Jeg havde et mål med turen: at presse mit redpoint niveau mest muligt. Jeg havde på forhånd udset mig følgende ruter jeg gerne ville nå at prøve: Welcome To Tijuana 8c, El Quebraley 8c, Los Inconformista 9a.. Listen var længere, men jeg vidste at jeg ville blive nødt til at kæmpe mere end nogensinde for bare at klippe ankeret på en af ovennævnte ruter.. 

Welcome To Tijuana. Det er en kort og intens rute hvor både bevægelser og klip er svære. Jeg havde dokket hele ruten sidste gang jeg besøgte Rodellar så jeg havde på forhånd forberedt underarmene på udfordringen. 
På dag 1 ville jeg gerne på ruten, sætte slyngerne og forberede kroppen på bevægelserne. Det gik godt og jeg forlod dalen med en god fornemmelse i maven. Anden dag begyndte jeg at arbejde rutens bevægelser, finde betaer, hvil, klip og flere betaer. Jeg kunne sidst på dagen klatre den i to hæng. 

Jeg har taget mange skridt siden jeg sidst var i Spanien året før. Jeg har arbejdet meget med mine styrker og bestemt også med mine svagheder. Jeg vidste dog ikke om det ville gøre nogen forskel på ruten. Min første fornemmelse var at det her ikke kunne være samme rute. Jeg kunne uden problemer lave alle bevægelser og sætte store dele sammen uden større anstrengelse. Det som virkede umuligt sidste år var legende let denne gang. Dog har min udholdenhed ikke været særlig god så det svære ville blive at sætte det hele sammen.

Det jeg ikke kunne forudse var at dette ville blive en mental kamp for mig. De følgende dage (dag 3-13) brugte jeg on-off på ruten. Jeg havde ca. 3 skud hver dag hvor jeg kom tættere og tættere på. Og når jeg faldt på et forsøg kunne jeg sidde lidt og derefter klatre hele ruten lige over første crux, igen og igen.. og igen; til sidst kunne jeg køre laps på ruten. 

Welcome To Tijuana er kort, ca. 16 meter. Den ligger på sektoren Cafe Solo. Cafe Solo er en ca 35 meter høj væg med en lille grotte ca 14 meter over jorden. Grotten er opstået ved floden der for tusinder af år siden har skåret sig ind i klippesiden. Derfor er grotten helt hvid og glat. Grebene på ruten er ekstrem åbne crimps og mærkelige trekantformer som kan pinches. Ruten starter svagt overhængende for derefter at løbe op i et 50 grader overhæng og slutte af ude af grotten på et 20 grader overhæng. 

Ruten starter med 4 træk på halvstore pinches. Derefter bliver man kastet direkte ud i første crux. Det starter i en halvleds undercling crimp. Derfra skal man have fødderne højt op under sig og deadpointe til en meget åben sloper. Jeg fandt en meget kryptisk beta hvor jeg "cykler" på nogle små fodtrin, får lagt en meget høj venstre hæl, låser af i den åbne sloper og klipper 3 slynge. Man hænger kun i en venstre hæl på en slopet kant og en meget slopet højrehånd, så 3 klip er meget psykisk belastende og det kan hurtigt få en ud af fokus. Efter klippet flyttede jeg kropsposition, tog en sidepull med højre hånd og skød til en meget lille trefinger gaston med venstre hånd. Denne bevægelse er center for første crux. Efter cruxet er der et hvil. Man hænger lige under midten af ruten og skal gøre sig klar til et endnu sværere crux og resten af ruten, uden flere hvil. 
Klippet inden 2 crux

Med et venstre smear og et højre heelhook skal man 
trække langt efter en trefinger gaston med højre hånd..

Det sværeste træk på ruten..

De sidste dage på ruten kom jeg på hvert skud op til den lille crimp sektion inden sidste træk til ankeret. Jeg havde en klar fornemmelse af at jeg var helt tæt på at sende ruten nu.. 

Regn.
Efter jeg endnu engang var faldet på sidste træk valgte jeg at tage en hviledag. Jeg følte at jeg skulle bruge al den energi jeg kunne få. Morgnen på hviledagen vågnede vi op til styrtende regn. Der var ikke andet at gøre end at køre til Lleida og få tiden til at gå. Dagen efter ville jeg forsøge igen, men igen var morgnen fyldt med regn. Det blev til to dage i træk med 29 mm regn pr dag. På 3 dag uden klatring gentog historien sig og jeg begyndte at blive urolig. Der var nu kun to dage til afrejsedag og jeg følte allerede jeg havde klatret ruten 1000 gange. Om Eftermiddagen tjekkede vi vejrudsigten og det tydede på at jeg ville få en enkelt chance dagen efter, dagen inden vi skulle rejse. Jeg forberedte mig på at give den alt hvad den kunne trække. Jeg havde endda forberedt mig på at bruge så mange forsøg som det var nødvendigt. 

Dagen derpå gik vi mod klipperne med blandede forventninger. Jeg forblev i troen på at min rute kunne være tør. Rodellar har før kunnet vise sig tør efter regnvejr og det tager gerne 2 dage for vandet at løbe igennem klippen..
Ved første øjekast så Cafe Solo sektoren tør ud. Det ændrede sig dog meget hurtigt da vi kom tæt på. ALT var drivende vådt. Jeg måtte se min chance forsvinde lige så hurtigt som det gode vejr. Resten af dagen gik med sjove onsights og en flad fornemmelse af at jeg godt kunnet have klatret ruten hvis jeg fik en chance til.. 

............................

Boulder World Cup Innsbruck 2012.

Gregers Gatzwiller og jeg tog til World Cup i Innsbruck d. 17-18 maj. Det kom der mange gode erfaringer og oplevelser ud af. Jeg har fået vækket en lyst til at deltage i de helt store konkurrencer og få flere gode oplevelser den vej. 

Der er blevet streamet en lang video af hele kvalifikationen på youtube. Jeg er på første filmede problem efter 02:19:00 timer. 
Tjek det ud hvis du lyster: 

http://www.youtube.com/watch?v=E3hSm6zZu3s
  
B.
 

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar