Nåh.. Det ser ikke ud som om jeg kommer afsted på den tur til Rodellar som jeg gerne ville have været her i efteråret. Jeg har ellers nogle seriøse projekter som skal lukkes og alle vil vel gerne snart se dansk 8c/9a ;)
Når det ikke bliver lige nu, så kan jeg koncentrere mig om noget lidt nærmere Danmark: Bouldering i Sverige. Jeg var i Västervik for et par uger siden og har også der efterladt nogle projekter som jeg kan vende tilbage til. Det må være på den front jeg skal satse på. Jeg lægger udholdenheden på hylden for en tid og fokuserer al min energi på at blive stærkere. Jeg skal også helst ticke 8B blok før jeg sender 9a, men nu må vi se hvad der kommer først. Motivationen svinger; den har aldrig været lavere når jeg kigger på plastic, og den har aldrig været højere når jeg kigger på klippe.
Jeg kom heldigvis på Kjuge i weekenden for lige at koble lidt af og klatre lidt lette problemer. Det blev til et opvarmnings-flash af Barbar og ditto af Lille-karma.
Vi klatrede også Våroffer (tror jeg nok den hedder). Super lækre bevægelser og jeg tror godt jeg ville kunne lave en siddestart på venstre side af blokken som kunne være 7B-7C+. Desværre var den side for våd. Tjek det ud hvis du kommer forbi!
Jeg krydser fingre for bedre turudsigter i de kommende måneder, for det ville jo være synd at spilde talentet på plastic ;) peace out
Ingen kommentarer:
Send en kommentar