mandag den 29. august 2011

Västervik

I weekenden tog vi seks stykker fra Copenhagen Boulders mod Västervik 400 km nord for Malmö. Arrangørene af International Bouldering Meet havde inviteret til grill, stærke klatrere, Dyno-konkurrence og en masse svære projekter.

Västervik er mest kendt for at have Sveriges måske sværeste boulder problem i skoven: The Hourglass 8B. Linjen er på Björnbloket hvor også Night Shift 8B er.
Jeg havde ikke nogen ide om hvor svært 8-grad blok ville være, men håbede at finde ud af det. Jeg linkede store dele af Night Shift på kort tid og cruxet føltes ikke særlig svært. Det er helt sikkert en god grund til at vende tilbage til Västervik.

På første dagen kørte vi til Fruberget som er et crag der er god for huden. Der var et projekt som jeg hurtigt lavede. Jeg har endnu ikke fundet et navn, men den er et sted mellem 7a+ og 7b+. Samme sted ligger Lilla Grottan hvor Soulfly 8B går ud igennem. Den var fuldstændig våd da vi kiggede på den, men linjen er så fed at det også er en jeg må tilbage til.

På andendagen kørte vi til et crag der hedder VO. Vi fandt en sektor der hedder Röda väggen. Her var der igen et projekt jeg ville forsøge at lukke. Denne gang skulle jeg arbejde lidt for at rense greb og tørre de vådeste. Problemet er en siddestart til venstre for et rids (http://27crags.com/crags/roda-vaggen/routes/six-start) som man følger til toppen. Der er nogle lange deadpoint bevægelser som gør den svær at flashe. I toppen bliver ridset meget smalt og jeg havde kun plads til en mono som man skal hoppe fra. Virkelig sej linje:)

På tredjedagen kørte alle til Fallataget. Det er et 30 meter bredt 60 grader tag som i den ene ende bliver mere vertikal. Der går helt sikkert nogle linjer som kan være 8B/8B+. Jeg lavede min første 8A+ her: David and Goliat. Den føles mere som 8A så den bliver sikkert nedgraderet. I den anden ende af væggen går linjen By The Book 8A+. Daniel Woods Klatrede den i fin stil og de lokale siger at det er det bedste problem i Västervik. Det må jeg bare lave næste gang.

Sidste dag kørte vi til Marstrand. Jeg fandt en linje: Pro 2 (http://27crags.com/crags/marstrand/routes/pro-2). Den er 8A+ og så fin. Jeg brugte lidt tid på at løse cruxet, men da jeg først fandt en let måde gik det stærkt. Jeg endte med at klatre hele problemet og falde på sidste træk. Tre gange. I TRÆK!! det er bare så ærgerligt. Det kunne have været sejt at lave 8A+ på 3- klatredag og 8A+ på fjerde dag.

Jeg kan varmt anbefale Västervik som boulderdestination. Det er den bedste bouldering i Sverige!

Desuden vil jeg opfordre til at begynde at bruge 27crags.com. Det er en super fin side med topoer, billeder osv osv. Desuden kan man have todo's og ticklists. Tjek det ud :D

Mine nye Evolv Shaman sko er endnu ikke kommet, men jeg fik stukket fødderne i et par ved en Evolv Stand en af aftnerne. Det føles som en ny sko evolution. Jeg har aldrig følt bedre sko på mine fødder.

Mit ascent af David and Goliat 8A+ er filmet sammen med rigtig meget andet god klatring som bliver klippet sammen hurtigst.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar