Sidste dag i Josito

Jeg sidder nu i lufthavnen i Antalya. Det har været nogle gode 9 dages klatring i Gayikbayiri. Jeg brugte de første 7 dage på at vænne mig til stedet. De 2 sidste dage kunne jeg virkelig mærke at jeg var ved at være klar til at trække hårdt. Med et flash af Supernova og et hurtigt ascent af Chain Erection håbede jeg på at kunne skrue lidt op den sidste dag. Det var selvfølgelig et sats hvor udfaldet kunne være at jeg ikke ville få klatret meget, men det var hvad jeg følte for :)
Vi klatrede igen på Alabalik den sidste dag. Det er en sjov lille sektor hvor halvdelen af klippen er af den orange kalksten som laver tufaer og toppen er af den helt grå slags som laver dårlige slopere og åbne pockets. Der var 4 8a'ere ved siden af hinanden og en enkelt 8b'er. Jeg havde tænkt mig at forsøge at lave 8b'eren som et dagsprojekt. Ruten hedder Bloody Knuckles og jeg havde fået fortalt at den havde et "blodigt" mono crux. Det lød spændende så jeg hoppede på den skarpe ende a rebet og begyndte at klatre. Armene var ret trætte, men cruxet føltes alligevel utrolig let. Desværre har jeg hele turen haft dårlig hud og der var en serie af 4 crimps rundt om cruxet som udgjorde en fornem kartoffelskræller. Med frygt for at ende sidste dag før den var startet valgte jeg at gå på nogle at de andre ruter. Jeg valgte at forsøge et onsight af Havana Club 8a. Jeg flowede godt op ad ruten og kom til to tufaer og et venstre highstep, gik højt på tufaerne og hoften langt indover venstre fod for at kunne gå videre med højre hånd uden at falde. Desværre ramte jeg ikke holdefladen på sloperen og faldt. Jeg fandt bagefter ud af at det var sidste træk ud af cruxet! Det var vildt at være så tæt på et onsight og så ramme ved siden af.
Jeg troede jeg kunne gå ruten i anden go.
Ned, hvile, endnu et skud. Jeg kom igennem cruxet og forbi sidste bolt. Over mig manglede jeg 3 meter runout før et knæk til vertikal terræn - med ankeret halvanden meter over knækket. Jeg blev nervøs og tog en whipper halvvejs igennem de sidste meter. Nå, ned igen. Hvile, mad, på igen. Denne gang kunne jeg godt mærke at det var anden dag på.. Jeg kom hele vejen igennem cruxet, hvilede på en sloper halvanden meter over sidste bolt - stadig med et godt runout foran mig.. Jeg var ikke specielt pumpet, men meget træt. Endnu engang blev jeg nervøs og hoppede før ankeret. Et sidste styrt på de 9 dage, en sidste gang jeg blev firet ned i solen, en sidste gang før jeg skal tilbage til sneen i Danmark.
Det har været nogle gode dage. Jeg synes det er gået godt og sjovt, og jeg har vænnet mig til at bevæge mig økonomisk på klippen igen. Nu skal den følelse holdes ved lige derhjemme før jeg tager til Spanien om en måned.