tirsdag den 4. december 2012

8a+ flash - når en maskine giver en animal beta..

I dag ville jeg forsøge mig på noget jeg ikke har gjort før: jeg ville forsøge et flash af en rute graderet 8a+. Og det lykkedes på ruten Supernova!! Mikkel gjorde det hele muligt med en meget fin beta hele vejen! Det var utrolig mærkeligt at kunne klatre noget jeg ved må være rigtig svært - i første forsøg. Det var rigtig spændende i toppen, jeg havde klatret igennem et længere tag og forbi cruxet. Efter cruxet er der 4 træk på mindre crimps som er svære at se. Jeg var meget tæt på at gå med den forkerte hånd til den forkerte crimp. Jeg opdagede hvor lidt der skal til før man laver en fejl der får en til at falde af. Jeg tænker at det i fremtiden er et mål at få mit onsight/ flash niveau op for der er man virkelig nødt til at vise om man kan klatre.

Bagefter gik vi til sektoren Alabalik. Der klatrede jeg Chain Erection 8a i 2 forsøg. Super sjov tagklatring på små, slopede boble-tufa-klumper ud til en smear kneebar for enden af taget. Bagefter holder den på 3 bolte indtil en afsluttende crimp sekvens.

Det har været en super god dag! I morgen er sidste dag og jeg giver den alt hvad den kan trække!!

B.









Ingen kommentarer:

Send en kommentar