tirsdag den 16. oktober 2012

bawlin in the forest

Så ruller dagene afsted i Fontainebleau. Vi er efterhånden faldet godt til i vores gite. Den er stor og lækker, i den rigtige franske landstil. Vi har lavet godt mad og hygget om aftnerne. Vi har heldigvis kun haft en regnvejrsdag indtil videre.

Jeg har arbejdet en session på Sideways Daze 8B. Jeg er meget tæt på at toppe den, så den giver jeg mere energi i de næste par dage. Det er meget lange træk på små crimps på en let overhængende/ vert væg. Jeg har haft nogle sløje første dage, men nu føles det som om jeg er ved at nå mine normale 90-100 procent. Jeg er stadig lidt ufokuseret og "ved siden af mig selv", men det skal nok nå at komme. I morgen lover de regn og jeg hviler huden. Når det bliver godt vejr igen tager jeg tilbage til Couvier Rempart. Så skal Sideways Daze laves og jeg skal forsøge at klatre Kheops 8B/Assis 8B+!

I dag nåede jeg at klatre nogle fine problemer i Cul De Cien på blå og rød circuit. Jeg har lavet de fleste før, men det er en god måde at vænne sig til bevægelsesmønstrene. 

Jeg legede lidt i taget i Cul d. c. med nogle franskmænd. Jeg forsøgte at sætte bevægelserne sammen på Total Eclipse. Det er et fint problem, men jeg har en dårlig rækkevidde, så jeg kunne ikke lave første lange bevægelse. Ellers synes jeg alle andre bevægelser er ret lette. Den må jeg forsøge at klatre næste gang.

Jeg afsluttede dagen med: 

Sale Gosse 7C (15 min)

La Gravillon bas 7C+ FLASH

Vieille Canaille 7B+ (10 min)

Nu kommer regn og hviledag. Jeg har en aftale med nogle pandekager og et par klatrefilm og bagefter håber jeg på fransk 8B.. fingrene er krydesede (og stærke)!!

B. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar