lørdag den 26. marts 2011

nyt

Det er efterhånden længe siden jeg er kommet hjem fra en tur med de bedste oplevelser på klippe, jeg nogensinde har haft. Jeg kan virkelig ikke vente med at komme afsted igen.

Det er svært at holde motivationen oppe når man kommer hjem til plastic igen - vel en form for depression. Og det bedste middel mod en sådan depression må være mere klippe - så i sidste weekend hoppede jeg på en bil til kjuge.

I de sidste par uger har der været så god stick at alle der har været der ovre er kommet hjem med flotte tick lists.

Jeg har ikke rigtig nogle projekter derovre for tiden - selvom jeg gerne snart vil gå nogle af de rigtig hårde problemer derovre. Mine underarme skriger også mest efter lidt længere klatring, men det er godt for hovedet bare at trække i en eller anden form for klippe.

Vi varmede hurtigt op ved monolit 7a og efter de første havde givet den et skud tænkte jeg at jeg også måtte forsøge. Med de nye evolv Optimus Prime cruisede jeg til toppen, rimelig overrasket efter at have lavet sidste hårde bevægelse :) Jeg er sikker på at skoene bærer noget af skylden, jeg kan stå på A L T !

Vi var efterhånden videre til næste blok og ikke langt derfra lå "Det gådefulla folket" 7B som jeg havde prøvet før. Det er en super flot sloper travers, med en lille mantle i slutningen. Sidst jeg prøvede den gik det ikke særlig godt så jeg vidste ikke hvad jeg skulle forvente.
På mit første halv-opvarmningsforsøg klatrede jeg helt til mantlen! Det føltes utrolig let! Efter en hæl der smuttede og en lille repetering af mantlen sad jeg på toppen af dagens anden 7-grads problem.
Next up var Super getto. Den ligger i en del af skoven jeg ikke har klatret særlig meget i før. Med en hård siddestart og et sving kommer man til gode crimps og en lille transport sektion før man skal lave sidste svære bevægelse til den positive kant. Jeg brugte 4 forsøg på at lave den 7B'er! Jeg synes det er en rigtig flot blok som er værd at klatre!

Carl-Ola Boström har åbnet et nyt problem i et ellers helt blankt tag. Der er kun en liste med to crimps og en slopet fod. Det er en 7C og den skreg på et flash-forsøg, så efter super getto og med massere af energi lagde jeg pads under blokken. Jeg kalkede lige et greb, børstede og sendte!
Det var en mærkelig følelse at lave den og så som flash, da jeg aldrig har lavet noget hårdere end 7b+ boulder.
Jeg ved at den er graderet 7C fordi de to crimps man skal holde er meget små og det hurtigt kan blive tungt, men jeg synes det føltes meget lettere end 7C.

På vej til bilen gik vi forbi Lajfstajl 8A som jeg hurtigt prøvede. Huden havde det ikke særlig godt, så det var virkelig dårlige forsøg. Den skal jeg helt sikkert over og splitte til atomer næste gang!
Fedt, så har jeg endelig et projekt!!

Dagens tick list søndag d. 20 marts:
monolith 7a - flash
det gådefulle folket 7B
Super getto 7B
? 7C - flash

2 kommentarer:

  1. Hey bjørn. nice tickliste. Godt gået!!
    kan du huske hvad det 7c problem hedder eller kan du beskrive hvor det ligger??

    SvarSlet
  2. flot klatret ;) det lyder som girighet 7C? : http://vimeo.com/3903957

    SvarSlet