Nytårs dag.
Sidste velcro strop er spændt på højre Evolv Shaman. Det gælder om ikke at træde udenfor reb-underlaget for der er meget støvet og skoene er helt rene. En enkelt, ustabil sten skal balancere mig den sidste meter til startgrebet. Jeg har sørget for at drikke godt med vand, i solen kan det næsten blive 26-27 grader og det er bestemt ikke optimale forhold til det kommende forsøg. Det føles som om jeg har en stram hjelm på hovedet. Jeg kan mærke at jeg skal drikke mere indenfor de næste 10-15 minutter for ikke at få ondt i hovedet. Den tidsramme burde også være nok til at få mig til ankeret og ned igen.
Første greb på den overhængende væg er varmt, tilkalket og fødderne er en dårlig venstre smear og en ikke eksisterende højre smear.
Trækket til mono'en med venstre går let. Jeg forsøger ikke at justere for mono'en er helt våd og utroligt fedtet af gennemblødt kalk. Det stykke papir jeg forsøgte at tørre grebet med for 15 minutter siden kunne lige så godt have været et sprøjt fra håndsæben der står hjemme i udlejningshuset. Jeg forsøger at holde hoften lige under grebet da jeg helst vil undgå at glide ud, ligesom jeg har gjort 2 gange før.
For et par dage siden havde jeg overvejet om ruten var værd at klatre præcis på grund af denne pocket, men sekvensen på små 2 fingerpockets de næste 28 gode meter ville jeg for alt i verden ikke gå glip af.
..højre hæl op på start grebet, mono'en trukket helt til hoften og en hurtig etablering i 1-leds kanten en meter højre med tre fingre på højre hånd, tørrer figeren i bukserne, kalker den, tørrer igen, og kalker igen. Hurtig videre igennem bundcruxet. På midten af ruten er der et godt hvil. Jeg ved at når jeg kommer der til, så kan intet gå galt. Faktisk vidste jeg det allerede da jeg kom videre fra mono'en: nu vil jeg klippe det anker!
.. Videre fra hvilet og igennem en fantastisk sekvens af 2 fingerpockets.
Sidste crux. Dårlig slopet 2-finger pocket med højre, høje fødder og et træk til en endnu dårligere 2-finger pocket med venstre. En vejrtrækning, og en pause på et sekund. Et sekund der gerne måtte vare længe nok til at såret på højre ringefinger kunne hele, for næste højre pocket er grunden til såret og nu får grebet chancen for at grave sig dybere ind i kødet. Jeg holder vejret for det næste 1,5 sekund, hvor sidste klip skal klares, kommer til at gøre rigtig ondt.. En høj højre fod og et træk til en slopet pocket, langt oppe til venstre.. Dette træk er svært når man er pumpet for ingen andre fødder kan gøre det lockoff lettere.
7 lettere træk og jeg har klippet ankeret på Batuka 8b - en rute som jeg hermed tilføjer til min top 3 over bedste pocketruter jeg nogensinde har prøvet!
Siurana.. Egentlig er det hviledag, men vi skal til en væg jeg ikke har været på før så jeg kommer nok til at klatre lidt alligevel. Væggen ser fin ud og dagen ender med 4x 7a flash, en 7b OS og en 6b+. En god aktiv hviledag..
Margalef.. D. 3/1. - sidste dag på turen.
Jeg er kørt til Margalef for at bruge mine sidste kræfter på Laboratori sektoren. Denne tur har været fantastisk hyggelig, det har været den bedste måde at holde nytår jeg kunne tænke mig og nu vi jeg give den alt hvad armene har tilbage.
I går dockede jeg 24 hour party people 8c. Det er en serie ekstrem dårlige 2-finger pockets i et typisk rundt tag. Jeg må forsøge at docke den igen i dag for at danne mig et bedre indtryk at bevægelserne. La ley innata 8c+/9a skriger også på at jeg prøver den, men det er 4 dag på, og fingrene er trætte, så "jeg tager den med ro":
Efter en opvarmning sætter en god ven fra Sydafrika slynger på Zona 30 8b. Jeg er ikke helt varm så jeg docker den og føler med det samme at jeg laver den i næste forsøg. Efter en tår vand og en Choko kiks danser jeg op ad endnu en 8b! Det føltes let og jeg havde regnet med en større kamp.
Nu sker der noget sjovt for jeg får kigget i guiden og ser at den rute jeg troede jeg havde klatret for 1,5 år siden (La Bombi 8b) ikke er den linje jeg klatrede. Den gang var det en hård 7c+ som jeg troede var La Bombi.. En pinlig fejl som jeg greb chancen for at rette op på! Min sydafrikanske ven gav mig betaen og jeg gik efter at flashe La Bombi, velvidende at dette kunne blive mit hårdeste flash..
En start dyno til et godt greb, et lockoff til en dårlig 1-leds pocket med venstre.. Endnu et lockoff (her trykkede jeg på robotshit-knappen ellers ville jeg ikke kunne lave næste bevægelse kontrolleret). En bevægelse til en højre crimp, den var dårligere end jeg troede så jeg skyndte mig at få foden op, spænde op i hele kroppen og klippe 3 slynge.. Hurtigt videre mod den deadpoint bevægelse de fleste falder på som RP crux.. En lille 2 finger crimp som mellem greb og så kontrolleret som muligt startede jeg deadpoint bevægelsen.. Min hånd søgte mod kanten på den næste pocket, og med de forreste to fingre som pegepind landede jeg helt i bunden af grebet! Endnu 2 svære træk og jeg havde overstået mit hårdeste flash til dato!
Det var en underlig følelse, for jeg ville allerhelst have øjeblikket overstået og åbnet et nyt projekt. Måske lidt endorfin flimmer i hjernen ;)
Den korte rute kan vel oversættes: den lille bombe? Det er en Dani Andrada kreation som er meget let at overse... taler af erfaring ;)
2013 here we go!
B.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar