Denne sommer har jeg prioriteret lidt anderledes end normalt.
Jeg plejer at pakke tasken og tage et par uger afsted på rebtur, men det har ikke rigtig kunnet lade sig gøre denne sommer. I stedet har jeg været på badeferie, hvilet kroppen, opladet hovedet og motivationen og håber på at komme tilbage til stålfingre-form på kort tid.
Jeg tager til Bornholm i morgen nat for at nå at bolte nogle projekter færdigt inden det længeventede Bornholm Rock Master 2012 som igen i år er i Moseløkken stenbrud. Jeg gælder mig til at gense den overhængende museumsvæg som jeg før har snakket meget om. Jeg har allerede lagt lidt af forarbejdet på en af linjerne som jeg på stående fod kan sige bliver Danmarks sværeste boltede sportsrute. Jeg håber på at både den og dens nabo-linjer kan klatres under træffet som starter d. 9 august..
Da mine prioriteter har været anderledes denne sommer så kommer jeg ikke til Bornholm i en form hvor jeg lynhurtigt lukker disse linjer. Dog håber jeg på at gøre nogle gode, helhjertede forsøg der bringer mig tæt på et rent ascent..
Jeg forsøger at tage lidt stemningsbilleder i den kommende uge.
Solskinsøen - embrace yourself for impact(!).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar