lørdag den 14. april 2012

Update på planer

Så er der mindre end en dag til at jeg tager til Rodellar i Spanien. Jeg har nogle projekter som bliver målet for de 16 dages klatring. Jeg har trænet hårdt og føler mig i vældig god form for tiden.
Jeg har forsøgt at eksperimentere med forskellige måder at træne på for at se hvordan min krop i sidste ende giver bedste resultater. Før sidste tur trænede jeg tydeligvis på en rigtig måde, så nogle af de samme elementer har jeg brugt igen. Denne gang har jeg dog leget lidt mere med long power træning på hangboard. Det er der kommet nogle fandens tunge og stærke underarme ud af, som kan holde ud at klatre hårdt i længere tid.
Når jeg sammenligner min form med den jeg havde for et år siden så har jeg forbedret den meget. Jeg tror derfor også på at jeg kommer til at klatre sværere end sidst. Jeg har ihvertfald krydsede fingre ;-)

Planerne for forår / sommer hedder:

April: Spanien
Maj: World Cup (boulder)
Juni/juli: Island/Frankenjura eller...?
august/september/okt: World Cup (boulder)

Jeg har forsøgt at lægge al fokus, både konkurrencemæssigt og klippemæssigt, i udlandet. Det har jeg villet i lang tid.

Nå, jeg forsøger at holde bloggen opdateret i Spanien når jeg kan fange en free wifi..

Venga!

søndag den 1. april 2012

Worksession på et projekt i skoven

Denne lørdag fik jeg prøvet et nyt projekt. Linjen er en af de reneste linjer på Kjugkull. Den går i et overhæng ved siden af "Lätt som en fjäder". Det der er interessant ved dette problem er at der egentlig kun er 3 større greb at holde i. Ydermere er det ene greb en super dårlig tofinger pocket. Jeg ved der i mange år er folk som har prøvet linjen, men uden held, så dette må være en af de sværere..
Bare at lave nogle af bevægelserne på disse projekter skubber mig mod sværere ting. Jeg kan mærke at det udvider min horisont for hvilken grebsstørrelse jeg kan aktivere på og hvor langt jeg i fremtiden skal kunne trække for at lukke endnu sværere problemer.
Her er en video optaget på min iPhone fra i lørdags. En fin lille worksession ;-)

Ses i skoven!